patterns > Fibrofanten
> Anna babytæppe
Anna babytæppe
Smukt, blødt og varmende babytæppe strikket i luksusgarner i uld, silke og alpaca. Tæppet er strikket med et midterfelt i et let ret-mønster indrammet med en smuk, bred hulmønsterkant, og selv om det måske ser svært ud, så er hulmønsteret faktisk ret simpelt, så selv hvis du er uøvet i at strikke hulmønstre, vil du let kunne strikke dette. Hulmønsteret er et gammelt mønster, som ofte blev brugt til babytøj i 1950’erne, så tæppet er skøn retro-stil, og matcher smukt de øvrige Anna modeller.
Størrelse: ca. 85 x 95 cm.
Garn: A: Blackhill SilkWool fra www.Garnudsalg.dk, 25% økologisk silke og 75% økologisk uld, 287 m pr. 50 g.
B: Holst Garn Titicaca, 100% alpaca, 400 m pr. 50 g.
Garnforbrug: Garn A: ca. 250 g. Garn B: ca. 200 g.
Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes (men da det er et babytæppe, behøver man ikke se så nøje på strikkefastheden, hvis man kan acceptere, at tæppet vil få andre mål end de angivne, når strikkefastheden ikke overholdes). Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig. Desuden kan tæppets udtryk blive anderledes ved brug af andre garner. Holst Garn forhandler en fin blanding af uld og silke, Tides, med samme løbelængde, som Blackhill SilkWool, og den supertynde alpaca findes i adskillige mærker hos forhandlere landet rundt.
Derudover: Rundpind nr. 3 og 3,5 mm, 80 cm (jeg bruger en rundpind også selv om jeg strikker frem og tilbage, rundpinde er bare lettere og mindre anstrengende at bruge).
Strikkefasthed: 25 masker x 32 pinde på pind 3½ i glatstrik med en tråd A + en tråd B = 10 x 10 cm
1013 projects
stashed 649 times
6091 projects
stashed 4586 times
- First published: April 2023
- Page created: April 23, 2023
- Last updated: April 23, 2023 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now