Bine og Birk babytrøje, bluse og livstykke by Fibrofanten / Merete Djurhuus

Bine og Birk babytrøje, bluse og livstykke

Knitting
July 2021
Light Fingering ?
29 stitches and 40 rows = 4 inches
in glatstrik
US 1½ - 2.5 mm
US 2½ - 3.0 mm
Præmatur (40-50 cl.) – 0-3 måneder – 4-8 måneder – 9-15 måneder – 15-24 måneder
Danish
This pattern is available from fibrofanten.dk for kr.40.00.

De tre skønne modeller, en trøje med lange ærmer, en gennemknappet bluse med korte ærmer og et livstykke (gennemknappet vest) uden ærmer, er strikket i et ribmønster, forskudt rib, som er meget elastisk, så de både smyger sig blidt om barnet og desuden kan vokse med barnet. Der er strikket ekstra længde i både krop og i trøjens ærmer, så ærmerne kan foldes op i begyndelsen. Modellerne er strikket oppefra og ned i ét stykke, så de er uden sammensyninger og uden opsamlinger af masker til kanter - det giver beklædning uden sømme og kanter, som kan genere en sart lille baby. Bærestykket med raglanudtagninger giver både god pasform samt den letteste af- og påtagning. Alle tre modeller er gennemknappede, så de ikke skal over hovedet, noget som især de allermindste babyer er glade for.

Mål:
Størrelse Overvidde Hel længde Ærmelængde
præmatur (40-50 cl.) 32-38 cm. 24 cm. 15 cm.
0-3 mdr. 38-46 cm. 27 cm. 17 cm.
4-8 mdr. 42-52 cm. 30 cm. 21 cm.
9-15 mdr. 46-58 cm. 34 cm. 22,5 cm.
15-24 mdr. 52-62 cm. 38 cm. 24 cm.

Materialer: Coast garn, 55% lammeuld + 45% bomuld, 700 m pr. 100 g.
Rundpinde og strømpepinde nr. 3 og 2½ samt 6 – 6 – 7 – 7 – 8 knapper.

Garnforbrug:
Størrelse Livstykke u. ærm. Bluse m. k. ærm. Trøje m. l. ærm.
præmatur (40-50 cl.) ca. 25 g. ca. 30 g. ca. 40 g.
0-3 mdr. ca. 35 g. ca. 40 g. ca. 55 g.
4-8 mdr. ca. 45 g. ca. 50 g. ca. 65 g.
9-15 mdr. ca. 50 g. ca. 60 g. ca. 85 g.
15-24 mdr. ca. 60 g. ca. 70 g. ca. 90 g.

Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes. Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig. Modellernes udtryk kan også ændre sig ved brug af tyndere eller tykkere garn.
Alternative garnvalg: Blackhill CottonWool Fine, 50 % merinould og 50 % bomuld, 350 m. pr. 50 g. Hjertegarn Organic 350, 55% organic merino wool, 45 % organic cotton, 350 m pr. 50 g. Ellen, Permin, 55% uld + 45% bomuld, 350 m. pr. 50 g. Noble Geelong/Cashmire, 95% geelong uld og 5 % cashmire, 333 m. pr. 50 g. Navia Uno, 100 % uld, 350 m. pr. 50 g.
Strikkefasthed: strikkeprøven laves i glatstrik, da ribmønsteret er elastisk og derfor svært at måle nøjagtigt på. 29 m og 40 pinde = 10 x 10 cm.