patterns > Fibrofanten
> Bine og Birk babytrøje med asymmetrisk lukning
Bine og Birk babytrøje med asymmetrisk lukning
De tre skønne modeller, alle med asymmetrisk lukning, en trøje med lange ærmer, en gennemknappet bluse med korte ærmer og et livstykke (gennemknappet vest) uden ærmer, er strikket i et ribmønster, forskudt rib, som er meget elastisk, så de både smyger sig blidt om barnet og desuden kan vokse med barnet. Der er strikket ekstra længde i både krop og i trøjens ærmer, så ærmerne kan foldes op i begyndelsen. Modellerne er strikket oppefra og ned i ét stykke, så de er uden sammensyninger og uden opsamlinger af masker til kanter - det giver beklædning uden sømme og kanter, som kan genere en sart lille baby. Bærestykket med raglan-udtagninger giver både god pasform samt den letteste af- og påtagning. Alle tre modeller er gennemknappede, så de ikke skal over hovedet, noget som især de allermindste babyer er glade for.
Mål:
Størrelse Overvidde Hel længde Ærmelængde
præmatur (40-50 cl.) 32-38 cm. 24 cm. 15 cm.
0-3 mdr. 38-46 cm. 27 cm. 17 cm.
4-8 mdr. 42-52 cm. 30 cm. 21 cm.
9-15 mdr. 46-58 cm. 34 cm. 22,5 cm.
15-24 mdr. 52-62 cm. 38 cm. 24 cm.
Materialer: Coast garn, 55% lammeuld + 45% bomuld, 700 m pr. 100 g.
Rundpinde og strømpepinde nr. 3 og 2½ samt 8 – 8 – 8 – 8 – 9 knapper.
Garnforbrug:
Størrelse Livstykke u. ærmer Bluse m. korte ærmer Trøje m. lange ærmer
præmatur (40-50 cl.) ca. 25 g. ca. 30 g. ca. 40 g.
0-3 mdr. ca. 35 g. ca. 40 g. ca. 55 g.
4-8 mdr. ca. 45 g. ca. 50 g. ca. 65 g.
9-15 mdr. ca. 50 g. ca. 60 g. ca. 85 g.
15-24 mdr. ca. 60 g. ca. 70 g. ca. 90 g.
Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes. Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig. Modellernes udtryk kan også ændre sig ved brug af tyndere eller tykkere garn.
Alternative garnvalg: Blackhill CottonWool Fine, 50 % merinould og 50 % bomuld, 350 m. pr. 50 g. Hjertegarn Organic 350, 55% organic merino wool, 45 % organic cotton, 350 m pr. 50 g. Ellen, Permin, 55% uld + 45% bomuld, 350 m. pr. 50 g. Noble Geelong/Cashmire, 95% geelong uld og 5 % cashmire, 333 m. pr. 50 g. Navia Uno, 100 % uld, 350 m. pr. 50 g.
Strikkefasthed: strikkeprøven laves i glatstrik, da ribmønsteret er elastisk og derfor svært at måle nøjagtigt på. 29 m og 40 pinde = 10 x 10 cm.
411 projects
stashed 196 times
23836 projects
stashed 22675 times
156 projects
stashed 69 times
- First published: July 2021
- Page created: August 19, 2021
- Last updated: November 10, 2022 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now