patterns > Fibrofanten
> Bine og Birk gamacher og korte bukser
Bine og Birk gamacher og korte bukser
Superpraktiske gamacher til baby strikket i forskudt rib. Ribstrik og ribmønstre som forskudt rib er meget elastiskt og kan derfor vokse med barnet. Disse gamacher har ekstra længde i taljen og i benene, så der kan laves ombuk, som kan foldes ud, efterhånden som barnet vokser. Ligeledes kan man til de helt små sy en ende af garnet gennem benenes aflukningsmasker, trække sammen og binde en lille sløjfe, så åbningen nederst på benene slukkes, og der på den måde skabes et par gamacher med fødder, som kan holde den lilles fødder varme. Senere når den lille vokser, kan garnet hurtigt trækkes ud, og barnet kan nu bruge gamacherne uden fødder. Ribben i taljen kan ligeledes foldes ned, hvis man synes, den er for lang – hiv bindebåndet ud af det første hul på hver side således, at det nu er på vrangsiden. Når ribben bukkes ned, vil bindebåndet være på ydersiden og kan nemt bindes. Senere når barnet er vokset og man ikke længere ønsker ombuk, trækkes bindebåndet tilbage gennem det yderste hul på hver side, og er nu klar til at blive bundet på retsiden. Som en ekstra bonus indeholder opskriften også anvisninger på små, søde korte bukser.
Mål:
Præmatur (40-50 cl.): talje: 34-40 cm; benlængde: 20 cm (korte bukser: 2,5 cm)
0-6 måneder: talje: 40-46 cm; benlængde: 24 cm (korte bukser: 3 cm)
3-9 måneder: talje: 46-52 cm; benlængde 26 cm (korte bukser: 3 cm)
6-18 måneder: talje: 48-56 cm; benlængde: 30 cm (korte bukser: 3,5 cm)
12-24 måneder: talje: 50-60 cm; benlængde: 32 cm (korte bukser: 3,5 cm)
Materialer: Coast garn, 55% lammeuld + 45% bomuld, 700 m pr. 100 g.
Rundpinde og strømpepinde nr. 2½ og 3. Fire strikkemarkører.
Garnforbrug:
Præmatur (40-50 cl.): ca. 40 g (korte bukser ca. 25 g.)
0-6 måneder, ca. 45 g (korte bukser ca. 30 g.)
3-9 måneder, ca. 50 g (korte bukser ca. 40 g.)
6-18 måneder, ca. 70 g (korte bukser ca. 45 g.)
12-24 måneder, ca. 80 g (korte bukser ca. 55 g.)
Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes. Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig. Modellernes udtryk kan også ændre sig ved brug af tyndere eller tykkere garn.
Alternative garnvalg: Blackhill CottonWool Fine, 50 % merinould og 50 % bomuld, 350 m. pr. 50 g. Hjertegarn Organic 350, 55% organic merino wool, 45 % organic cotton, 350 m pr. 50 g. Ellen, Permin, 55% uld + 45% bomuld, 350 m. pr. 50 g. Noble Geelong/Cashmire, 95% geelong uld og 5 % cashmire, 333 m. pr. 50 g. Navia Uno, 100 % uld, 350 m. pr. 50 g.
Strikkefasthed: strikkeprøven laves i glatstrik, da ribmønsteret er elastisk og derfor svært at måle nøjagtigt på. 29 m og 40 pinde = 10 x 10 cm.
411 projects
stashed 196 times
23836 projects
stashed 22675 times
156 projects
stashed 69 times
- First published: June 2021
- Page created: August 18, 2021
- visits in the last 24 hours
- visitors right now