patterns > Fibrofanten
> Franske liljer babytæppe
Franske liljer babytæppe
Sødt, blødt og varmende babytæppe strikket i den bløde CottonWool. Babytæppet er strikket i vævestrik, og selv om det måske ser svært ud, så strikkes der kun en med en farve ad gangen, mønsteret laves ved at tage masker løst af. Fleur-de-lis mønsteret er et meget smukt mønster, som kan strikkes i variationer med både 2 (se nedenfor), 3 eller så mange farver, som det skal være. I denne opskrift er strikket med 3 farver. Tæppet er kantet med en hestetømmekant, som lægger sig fint omkring tæppet og giver kanterne stabilitet.
Tæppet kan selvfølgelig også strikkes med kun 2 farver, men frem for at strikke 2 pinde med hver farve, foretrækker jeg at strikke 4 pinde med farve A og 2 pinde med farve B (strikkes kun 2 pinde af hver farve, fås et fint lodret stribemønster, men jeg synes, at de franske liljer forsvinder – de kommer til gengæld meget smukt frem hvis der strikkes 4 pinde med farve A (som en bundfarve), og 2 pinde med farve B (hvor farve B enten kan være den samme farve gennem hele arbejdet eller mange forskellige farver, begge dele bliver meget flot).
Og der kan selvfølgelig strikkes med alle de farver, man har lyst til – mønsteret bliver også virkelig flot, når alle rester bliver taget i brug.
Størrelse: ca. 72 x 92 cm
Strikkefasthed: 25 masker x 32 pinde på pind 3½ i glatstrik = 10 x 10 cm
Garn: CottonWool fra www.Garnudsalg.dk, 50% merino og 50% bomuld, 230 m pr. 50 g.
Garnforbrug: Farve A: ca. 100 g
Farve B: ca. 100 g
Farve C: ca. 100 g
1906 projects
stashed 1173 times
- First published: August 2022
- Page created: August 12, 2022
- Last updated: August 18, 2022 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now