patterns > Ellen Larsen's Ravelry Store
> Hindbærcardigan
Hindbærcardigan
Cardiganen strikkes nedefra og op. Der indsættes et nemt lille mønster forneden og op langs forkanterne. Diagram medfølger. Knaphulskanten strikkes samtidig med kroppen.
Ærmerne strikkes rundt og indsættes, hvorefter raglanindtagningerne begynder. Der følger et skema med, som kan bruges til at holde styr på indtagningerne, mønsteret og knaphullerne. Her er valgt 6 små knapper foroven.
Strikkefasthed: Resultatet bliver bedst til det buttede barn med 26 m x 36 p = 10 x 10 cm. Du kan strikke med strikkefastheden 28 m x 36 – resultatet får da lidt mindre overvidde, hvilket er fint til det tynde barn. Se målene i opskriften.
Garn og pinde: Brug et garn, der vil kunne opfylde strikkefastheden. Jeg har brugt ”Esther” fra Permin i farven hindbær no. 883424 og rundpind 3 mm. Dette garn er 55 % uldog 45 % bomuld. Garnets løbelængde er 230 m/50 gr. Cardiganen vil også være sød i et fint uldgarn og lunere til køligere årstider.
Opskriften er i 4 størrelser: 3 mdr, 6 mdr, 9-12 mdr, 12 – 18 mdr. Der bruges henholdsvis 2/2/2/3 ngl garn til nævnte størrelser af nævnte garn.
Materiale: 4 raglanmarkører og 6 små knapper (dia. 1 cm)
897 projects
stashed 600 times
- First published: June 2018
- Page created: June 16, 2018
- Last updated: June 16, 2018 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now