patterns > Fibrofanten
> Hjarta babytrøje
Hjarta babytrøje
Sød og varmende trøje til baby. Det fine hulmønster, som har givet navn til trøjen (hjarta er færøsk og betyder hjerte), pynter fint både for og bag. Trøjen har raglan på bærestykket, og også her er der lavet hulmønster. Raglan er både dekorativt og praktisk, idet det giver en god pasform og lettere af- og påtagning. Trøjen har desuden en fin asymmetrisk lukning, som øverst går gennem den ene raglansøm, og nederst følger knapkanten sidesømmen tæt. Den asymmetriske lukning giver plads til den fine hjerteranke i hulmønster. Strik trøjen i uld, i en blanding af uld og bomuld, i alpaca eller i en blanding af uld og alpaca – alle er bløde og varme garner, der kan hjælpe det lille barn, som endnu ikke fuldt har udviklet sin temperaturregulering, med at holde varmen. Især til de helt små kan den bløde og varme alpaca anbefales.
Størrelse 0-3 måneder: Overvidde: 46 cm; hel længde: 24 cm.
Størrelse 6 måneder: Overvidde: 51 cm; hel længde: 28 cm.
Størrelse 9-12 måneder: Overvidde: 55 cm, hel længde: 32 cm.
Størrelse 12-18 måneder: Overvidde 59 cm, hel længde: 36 cm.
Garnforbrug:
Størrelse 0-3 måneder: 100 g. Cottonwool (230 m/50 g.) fra Garnudsalg.dk
Størrelse 6 måneder: 100 g. Cottonwool (230 m/50 g.) fra Garnudsalg.dk
Størrelse 9-12 måneder: 100 g. Cottonwool (230 m/50 g.) fra Garnudsalg.dk
Størrelse 12-18 måneder: 150 g. Cottonwool (230 m/50 g.) fra Garnudsalg.dk
Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes. Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig. Jeg har med held forsøgt mig med Højlandsuld fra Garnudsalg.dk (svarer til supersoft uld, som fås mange steder), med Flora fra Drops (65% uld, 35% alpaca), samt med Coast (55% lammeuld, 45% bomuld, 350 m pr. 50 g) strikket sammen med supertynd alpaca (100% alpaca, 400 m pr. 50 g).
Derudover: Pinde nr. 3 og 3½ eller den pindestørrelse, du skal bruge for at matche strikkefastheden (jeg bruger rundpinde til bærestykket og trøjens krop (også selv om jeg strikker frem og tilbage, rundpinde er bare lettere og mindre anstrengende at bruge) samt strømpepinde til ærmerne, en lille maskeholder samt 7 – 7 – 8 – 8 knapper.
6947 projects
stashed 3599 times
1906 projects
stashed 1173 times
- First published: December 2019
- Page created: February 7, 2020
- Last updated: February 7, 2020 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now