patterns > Strik med Nille's Ravelry Store
> Nilles Pink Hue
Nilles Pink Hue
Størrelser: Dame, one-size. Idet huen er strikket udelukkende i rib, så er den meget fleksibel og kan passe de fleste hovedomkredse. Mit bud er fra 45-65 cm.
Huen måler 27 cm. i højden uden ombukket kant, højden kan reguleres ved at gøre ombukket enten smallere eller bredere. Min hue måler 21 cm i højden med ombukket kant.
Huen måler 30 cm. i omkreds. Idet huen er strikket udelukkende i rib, så er den meget fleksibel og kan passe de fleste hovedomkredse.
Du kan nemt regulere størrelsen på huen, blot dit maskeantal går op i 4, så kan du enten strikke den større eller mindre. Bemærk at du skal beregne større garnforbrug hvis du vælger at strikke den større end det maskeantal og de mål jeg angiver her i opskriften.
Strikkefasthed: 25 masker og 26 rækker på 10x10 cm. Strikket i 2x2 rib på pind 4,5 mm.
Vejledende pinde: Rundpind str. 4,5 mm. 40 cm. og strømpepinde str. 4,5 mm. (eller rundpind 80 cm, hvis du foretrækker at strikke magic loop)
Materialer: 100 gram Noro Madara. Garnet består af 60% uld, 30% silke og 10% alpaka. 100 gram løber 200 meter. Til denne hue i de angivne mål med den angivne strikkefasthed bruges hele nøglet pånær en rest på 5 gram. Min hue er strikket i farve 13.
Jeg har monteret en pompom i pels på min hue, men du kan sagtens lave en pompom af den rest garn der er tilbage efter at du har strikket din hue.
Om huen: Huen er strikket rundt nedefra og op. Huen strikkes udelukkende i rib og er således meget fleksibel. Jeg har lavet et ombuk for at give ekstra varme om ørerne, men du kan sagtens udelade ombuk. -så bruger du blot mindre garn til din hue. Huen er konstrueret med hurtige indtagninger over et kort stykke for optimal pasform.
896 projects
stashed 712 times
- First published: January 2024
- Page created: January 9, 2024
- Last updated: January 9, 2024 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now