patterns > Katja Dyrberg // Popknit's Ravelry Store
> Put Your Head On My Shoulder Sweater
Put Your Head On My Shoulder Sweater
Om modellen
Put your head on my shoulder strikkes oppefra og ned. Først strikkes forstykket, der får en hældning ved skulderen ved hjælp af vendestrik. Bagstykkets masker strikkes op i forstykkets opslagskant, således at der kommer en næsten usynlig sammenføjning. I hver side af ærmegabene strikkes der ekstra masker, som senere skal sys fast på bagsiden, således at der opstår en biesekant, der markerer skulderlinien. For- og bagstykke samles og kroppen strikkes færdig på rundpind i glatstrik. Halskanten strikkes rundt i dobbelt rib med indtagninger og strikkes til sidst sammen på vrangsiden. For ekstra fin finish indsættes en elastik på indersiden af ribben, således at halskanten lægger sig flot op ad halsen og skulderbiesen ikke trækkes ned over skulderen. Sidst med ikke mindst strikkes ærmemasker op langs ærmeåbningen, og skulderen formes ved hjælp af vendestrik. Senere bliver maskerne samlet på en lille rundpind. Der afsluttes med en dramatisk indtagning for balloneffekt og en kort, lille ribkant.
1559 projects
stashed 784 times
126 projects
stashed 77 times
- First published: June 2019
- Page created: June 1, 2019
- Last updated: May 4, 2022 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now