patterns > Pink Soul Knits' Ravelry Store
> Understanding Slipover
Understanding Slipover
Pattern in English coming soon.
UNDERSTANDING slipover er en anvendelig, slipover med en behagelig pasform. Den er ikke tænkt til at være tætsiddende; så der er plads til at have en skjortebluse under.
Den strikkes i glatstrik oppefra og ned. Først strikkes der frem og tilbage på pinden for at strikke det øverste af ryggen ned til ærmegabet, derefter forstykket til ærmegabet. Herefter strikkes kroppen rundt på rundpind. Til slut strikkes masker op til hals- og ærmekanter.
Fremgangsmåden er beskrevet grundigt, så slipoveren er også et begyndervenligt projekt!
UNDERSTANDING slipover har fået sit navn af flere grunde:
Det er et begyndervenligt projekt på store pinde. Slipoveren er nem at strikke og bliver hurtigt færdig. I UNDERSTANDING ligger også den opdagelse, at det ikke behøver være særligt svært eller indviklet at strikke en slipover oppefra og ned!
Strikker man den i rød vil man samtidig matche kunstværket ”Work No. 2630 UNDERSTANDING” af den britiske kunstner Martin Creed, der prydede Ofelia Plads i København i 20/21 og var en inspiration til denne model.
Slipoveren kan stikkes i lige den farve, du ønsker- eller i flere farver. Evt. i en garnkombination med håndfarvet garn. Ribkanterne kan ligeledes strikkes i en anden farve end resten.
Størrelser: S (M) L
Overvidde: 96 (104) 108 cm
Længde: 53 (56) 58 cm
Strikkefasthed: 11m/10cm i bredden, 14 pinde/10cm i højden i glatstrik på pind 9 mm.
Vejledende pinde: 9 mm rundpind (40 cm og 60 eller 80 cm), 7 mm rundpind (40 cm og 60 eller 80 cm)
Garnforbrug i meter: Ca. 290 (350) 420 m. Strikker du med flere tråde, skal du bruge det angivne antal meter af hver tråd.
Garnforslag: Der kan anvendes et hvilket som helst garn eller kombination af garner, der giver den angivne strikkefasthed (læs mere om tips til garnvalg nedenfor samt på Pink Soul Knits’ Instagram eller Facebook side).
F.eks.
3 (3) 4* ngl. Dolce fra Cewec el. Mondial (150 m/50g)
sammen med
2 (3) 3 ngl. Ingenua mohair fra Katia (140m/50g). (Lyseblå version, strikket i str. S)
Mere om garnvalg/alternativer:
Lidt om valg af garn:
Hvilket garn man vil vælge til sit strikkeprojekt er en meget personlig sag!
Nogle kan lide en glat overflade, andre en mere fluffy eller lodden. Man kan i vidt omfang ofte anvende garn, man allerede har liggende og som egentlig var indkøbt til et andet projekt. Når man strikker på forholdsvis store pinde er der også plads til, at man kan kombinere flere garner.
Når man køber garn til et projekt kan det altid anbefales at sikre sig, at man køber nok garn – hellere for meget end for lidt. Det kan overskydende kan feks. bruges til striber i et andet projekt!
Der findes en masse fine restegarnsprojekter at bruge overskydende garn til (der kommer også snart nogle stykker hos Pink Soul Knits).
Lav en strikkeprøve! Idet slipoveren strikkes både frem- og tilbage på pinden og rundt, er det fint at lave en strikkeprøve frem- og tilbage på pinden i glatstrik.
Det kan være, du har brug for at gå en pindestørrelse op eller ned – det er helt individuelt, hvor fast eller løst man strikker.
Det, man skal holde sig for øje er dog ikke alene strikkefastheden, men også hvilken struktur det strikkede har. Særligt når man strikker med flere tråde, er der mulighed for at justere, så strukturen af det strikkede får det udtryk, som man kan lide – og som man ønsker at få frem i det færdige arbejde.
Er strikkeprøven meget fast eller meget løs og man overholder strikkefastheden, kan det så være en ide hhv. at udelade eller tilføje en tråd. Eller udskifte et af garnerne med et andet.
Man må prøve sig frem, indtil man i sin strikkeprøve rammer såvel strikkefasthed som struktur.
Her er nogle forslag til garnkombinationer til en strikkefasthed på 11m/10cm (med vejl. pind 9mm):
2 tråde Dolce fra Cewec eller Mondial (150m/50g)
_______________________________________________
1 tråd Dolce fra Cewec eller Mondial ( 140 m/ 50g)
sammen med
1 tråd Ingenua Mohair fra Katia ( 140m/50g)
_______________________________________________
1 tråd Bella fra Permin (145m/50g)
sammen med
1 eller 2 tråde tyndt uldgarn el uldblanding feks. Coast (350m/50g
______________________________________________
1 tråd Bella fra Permin (145m/50g)
sammen med
1 eller 2 tråde Blended 600 fra Garnudsalg.dk (600m/100g). (Koboltblå version af Understanding Slipover, strikket i str. S)
2 tråde Brushed Alpaca Silk fra Drops (140m/25g)
sammen med
1 tråd Alpaca fra Drops (167m/50g)
_______________________________________________
3 tråde Brushed Alpaca Silk fra Drops (140m/50g)
______________________________________________
2 tråde Sandnes Silk Mohair (280m/50g)
sammen med
1 tråd Tynn Merinoull (evt, håndfarvet) fra Sandnes Garn (350m/100g)
(Som den lyserøde version, str. S, af ”It’s All About Hashtags Slipover). Der kan I stedet anvendes andet håndfarvet garn af nogenlunde tilsvarende løbelængde.
_______________________________________________
2 tråde Sandnes Silk Mohair (280m/50g)
sammen med
1 tråd Angora-merino fra Garnspecialisten (250m/100g)
_______________________________________________
1 tråd chunky mohair (”Den behårede” 200m/100g (fra Handdyed.dk
evt. sammen med
et tyndt uld- eller alpacagarn (700-800m/100g)
_______________________________________________
1 tråd Air fra Drops (150m/50g)
sammen med
1 tråd Ingenua mohair fra Katia (140m/50g)
_______________________________________________
2 tråde 4ply mohair (ca. 400m/100g) fra Kingcraig Fabrics
sammen med
1 tråd Luksus Once fra Garnudsalg.dk (500m/100g) (Rød version af Understanding Slipover, strikket i str. M)
_______________________________________________
2 tråde 4ply mohair (ca. 400m/100g) fra Kingcraig Fabrics
sammen med
1 tråd Blackhill Højlandsuld (550m/100g) fra Garnudsalg.dk.( Mørkeblå version af Understanding Slipover, strikket i str. L).
1094 projects
stashed 1400 times
208 projects
stashed 140 times
3977 projects
stashed 2294 times
6940 projects
stashed 3599 times
5916 projects
stashed 4263 times
316 projects
stashed 145 times
62 projects
stashed 26 times
131 projects
stashed 160 times
- First published: September 2021
- Page created: September 2, 2021
- Last updated: May 31, 2023 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now